Historien

Historien

Wasa Wasa løbet – før og nu

Hvert år i starten af februar måned vil man natten mellem lørdag og søndag ét eller andet sted i Nordjylland kunne møde flere hundrede spejdere, der er ude på Wasa Wasa natløbet. Nogle gange under en tindrende frostklar stjernehimmel, andre gange i regn og blæst, men som regel altid i højt humør. Løbet er blevet en af de helt faste traditioner for spejderne i Aalborg, som du kan læse mere om i det følgende, der stammer fra jubilæumsskriftet ved Wasa Wasas 50 års jubilæum i 1999, skrevet af Hardeknuds gruppeleder Lena Toft Søndergaard.

Starten

Da Niels Lund Jensen i 1949 overtog hvervet som tropsleder i Hardeknud Trop syntes man, at troppen var blevet for sløv. Derfor blev der planlagt et natløb, der skulle sortere fårene fra bukkene. Det skulle være et hårdt og krævende løb med store krav til drengenes fysik. Løbet fik navnet Wasa Wasa, der betyder langt, langt borte. Trods advarsler fra den daværende divisionschef Jens Hvass om, at løbet var for langt og tidspunktet forkert, og at det var et løb, som kun skovmænd eller rovere kunne gennemføre, mens spejderne ville fare vild, og ledelsen blive bestormet af vrede forældre, gennemførtes det første Wasa Wasa løb d. 28. til 29. januar 1950. Der deltog 5 troppe fra Aalborg og 2 troppe fra Randers, nemlig Kong Hans, Valdemar Atterdag, Knud den Store, Johan Rantzau, Hardeknud, Niels Ebbesen og Randelsborg og en gæstepatrulje fra Baptist Spejderne, i alt 14 patruljer med ca. 50 personer. Løbslængden var 22 km. med 12 poster. Det foregik ved "Fort Madum" (Madum Sø). Det viste sig dog, at spejderne i Hardeknud ikke var så sløve endda, da de vandt det første Wasa Wasa. Alle deltagere gennemførte og ingen blev væk. På daværende tidspunkt var man ganske enkelt ude af Hardeknud Trop, hvis man ikke deltog i løbet og gennemførte det. I dag er holdningen den, at så mange som muligt skal deltage og så mange som muligt skal gennemføre, men med mulighed for at stå af undervejs – hvis det er strengt nødvendigt. Niels Lund Jensen er den spejder vi kan takke for, at Wasa Wasa eksisterer. Wasa Wasa viste sig at være en bragende succes. Allerede året efter deltog 9 troppe med i alt 160 spejdere, og snart blev der prestige i at deltage i løbet – hvad der stadig er den dag i dag.

Deltagere

Ved Wasa Wasas begyndelse var det spejdere fra Aalborg og Randers divisioner, der deltog. Der har fra begyndelsen altid været gæstepatruljer med, dvs. spejdere fra andre divisioner, FDF og senere FPF, KFUM og KFUK samt Baptist Spejderne. Det er meget forskelligt fra år til år hvor mange og fra hvilke korps, der har deltaget som gæstepatruljer. Pigepatruljer deltog som gæstepatruljer frem til 1989, hvor Nørrejyske Division og Limfjords Division blev slået sammen til Jens Bang Division. Den første pigepatrulje deltog allerede i 1951, det var patrulje Ørnen fra Rævekilde. De fik kun lov at deltage, fordi det var Niels Lunds søster, der var patruljefører. Man mente simpelthen, at løbet var for hårdt og krævende til at lade piger deltage. Overraskelsen var dog stor, da de blev nummer fem som bedste patrulje (de kunne dog ikke deltage i konkurrencen). I 1962 blev det arrangeret sådan, at bedste pigepatrulje, der vandt divisionsturneringen hos pigerne, måtte deltage i Wasa Wasa som gæstepatrulje.

Deltagelse af seniorhold er kommet til meget senere. Indtil 1965 kunne de ikke deltage i løbet, først i 70’erne er deltagelse af seniorhold beskrevet og de vandt virkelig indpas i 80’erne. Seniorpatruljer er spejdere fra 17 år og opefter, samt forældre, gruppestyrelser og Sct. Georgsgilder med mere.

Antallet af patruljer er meget svingende. Der har været meget stor tilslutning fra begyndelsen og dette har holdt ved alle halvtreds gange. I 1950 deltog 14 patruljer, i 1953 var man oppe på 27 patruljer, i 1976 49 patruljer og i 1990 toppede det med 57 patruljer. Deltagerantallet har ligget mellem 100 og 369 personer.

Tema

De fleste år har der været et tema for løbet. I starten var det westernpræget med indianere, cowboys og guldgravere. Andre temaer har været Nord- og Sydstatskrigen i 1800-tallet, Robin Hood, Rasmus Klump, Jorden Rundt På 80 Dage, Mount Everest og Slædeekspedition. Enkelte år har været "temaløse". Det er op til den arrangerende gruppe om der skal være tema eller ej.

Område og længde

Placeringen af Wasa Wasa har været forskellig, området skal helst ikke være for kendt af spejderne, da meget af løbet går ud på at orientere sig. Rold Skov er et meget yndet mål for afholdelse af Wasa Wasa, bl.a. blev det første løb afholdt der med forskellige startsteder, men med afslutning ved "Fort Madum". Siden har det været afholdt mange andre steder, bl.a. ved Dronninglund Storskov, Tranum Klitplantage, Hornum og ved Sebber. I 1963 var det et byløb, hvor man dog kom ud i yderdistrikterne af Aalborg. Løbslængden har været meget stabil på omkring 20 til 25 km, enkelte gange op til 30 km.

Poster

Antallet af poster har ligget på ca. 10-12, hvilket er et passende antal i forhold til løbets længde og løbstiden, som typisk er fra lørdag aften kl. 18.00 til søndag morgen, hvor der er præmieoverrækkelse omkring kl. 9.00. Sværhedsgraden af posterne er meget svingende alt efter om det er spejdere eller seniorer, der skal løse opgaven. Nogle poster er ens for alle.

Opgavernes art har gennem tiderne været meget forskellig og har f.eks. bestået af: korttegning, morse, førstehjælp, kompas, bål, knob og splejsninger, naturkendskab, pionerarbejde og meget mere. I slutningen af 70’erne var løbet ved at ændre karakter fra at være et hårdt og krævende løb til at blive mildere. Dette var imidlertid kun en kort overgang, så da de "lilla bleer" kom på retur, vendte løbet snart tilbage til sit oprindelige udgangspunkt.

Dommer / posthold

For at løbet kan afvikles er det nødvendigt med hjælpere til at stå på post. Ved løbets begyndelse havde man ikke i Hardeknud selv de ressourcer, der skulle til for at kunne gennemføre løbet. Derfor henvendte Niels Lund sig til de grupper, han havde nært samarbejde med, for at bede om hjælp, mod at disse troppe fik lov at deltage i løbet.

Dommer / posthold var dengang som nu seniorer fra andre grupper, tropsråd (gruppestyrelse) og ledere. Senere kom Sct. Georgsgilderne til, og de udgør i dag en stor del af postholdene. I dag er stort set alle poster levende.

Regler

Ved Wasa Wasas begyndelse stod det helt klart for Niels Lund, at dette skulle være et barskt løb, derfor blev det lagt i vinterhalvåret i slutningen af januar eller først i februar. Man håbede på megen sne og kulde. Dette bevirkede, at ingen patruljer gennemførte løbet i 1954 pga. knæhøj sne og megen frost. I dag følges denne regel stadig, dog vælger man den weekend, der ligger tættest på fuldmåne, da chancerne for nattefrost og klar stjernehimmel er størst deromkring.

Der er meget få nedskrevne regler for Wasa Wasa, men mange mundtlige, uskrevne regler at følge. Det er den arrangerende gruppe der bestemmer regelsættet. De uskrevne regler følges imidlertid tæt. Såsom løbslængden på 20 til 25 km., samt antallet af poster på 10 – 12. Der skal være 4 i en patrulje for at deltage. Patruljen skal være dagligt eksisterende, det er derfor ikke tilladt at sammensætte en "superpatrulje". Aldersgruppen i spejdergruppen er fra 12 til 16 år. Der skal deltage mindst to patruljer fra en trop for at være med i tropskonkurrencen. Den vindende trops gruppe arrangerer Wasa Wasa det følgende år. Der gives præmier til 1., 2. og 3. bedste patrulje fra spejdergrupper i Jens Bang Division (gruppe A), bedste gæstepatrulje i spejdergrene (gruppe B) og bedste seniorpatrulje (gruppe C). I gruppe C skelnes ikke mellem grupper fra Jens Bang og gæstepatruljer.

Præmierne består af:

  • Sølvplade og sølvøkse (vandrepræmie) til vinderen af tropskonkurrencen.
  • Sølvplade til bedste og 2. bedste patrulje i gruppe A.
  • Sølvplade til bedste gæstepatrulje.
  • Sølvplade og fra 1996 også vandrepræmie til bedste seniorpatrulje.

Der viser sig ved at gennemgå gamle papirer, at der faktisk i 1963 er nedskrevet en regel om, at en gruppe kun kan arrangere 3 år i træk, hvorefter man det 4. år deltager, men udenfor tropskonkurrencen. Reglen er efter sigende stiftet ved løbets begyndelse. Imidlertid er den ikke efterlevet, da Lars Dyrskjødt har arrangeret 4 år i træk.

En sidste, men meget vigtig uskreven regel, er mystikken omkring Wasa Wasa, der er med til at gøre løbet spændende og attraktivt. Hemmeligholdelsen af området indtil ca. 1 uge før løbets start og hemmeligholdelsen i særdeleshed omkring løbets opgaver er et afgørende kendetegn for netop dette løb.

Afslutning

Det er imponerende, at et spejderarrangement kan have mere end 50 års levetid med stort set samme regler for indhold og afholdelse, i særdeleshed når disse ikke ikke har været klart og tydeligt nedskrevet, men i hovedsagen beror på mundtlig overlevering. Som Niels Lund Jensen sagde i 1963:

"For os, som var med dengang de rigtige Wasa Wasa løb med sne og frost var til, er det kun glædeligt at se og høre, at spejderne nu til dags drager ud mod det uvisse med samme ildhu og begejstring som de første pionerer indenfor operation Wasa Wasa".

Dette er også gældende for de løb, der afholdes i dag. Der stilles fortsat store krav til spejdernes fysik, samarbejdsevne og kammeratskab i patruljen for at kunne gennemføre løbet, men netop det adskiller dette løb fra så mange andre arrangementer.